Jeg siger det lige ud: Dette års Eurovision-felt er dette bedste siden 2012. Den holdning er jeg relativt ene om, og onde røster hvisker i krogene og i kommentarfeltet på Youtube: ”It’s such a weak year”. Det er det måske, hvis man gerne vil høre den ene generiske radiobanger efter den anden, hvor man ikke umiddelbart kan vurdere, om det er Slovenien, Spanien eller San Marino, der står bag. Men hvis du, ligesom jeg, altid falder pladask for storladne ballader og lidt for fjollede indslag, er der nok at savle over.

Der noget om, at når ydre kræfter truer, rykker man sammen som nation. 70% af landene i finalen synger på deres modersmål (!!!), og man har ikke set noget lignende, siden man i 1999 fik lov til at synge på engelsk. Måske skyldes min begejstring over 2025-feltet denne tilbagevenden til rødderne – måske at jeg ikke forstår en dyt af, hvad der synges, og derfor ikke kan brokke mig over teksten.

Hvis du ikke har set Eurovision, siden dengang Gustav Winckler og Birthe Wilke blev diskvalificerede for at kysse for længe på scenen, foreslår jeg, at du omgående slukker for dit TV igen. Der er sket noget i mellemtiden.

TL:DR Sverige vinder. Juryen kan godt lide Østrig og Frankrig. Finland lægger scenen ned og giver anledning til akavede samtaler i familien Danmark.

Her er finalens deltagere i den rækkefølge, de optræder i:

1. Norge

Kyle Alessandro: Lighter

+++

Finalen skydes i gang med en udmærket sang fra Norge, der dog også hurtigt er glemt igen, hvilket er lidt af et problem, når man er aftenens første sang.

2. Luxembourg

Laura Thorn: La Poupée Monte Le Son

++++

Luxembourgs bidrag er et catchy og dansevenligt popnummer med nostalgiske undertoner og grådigt brug af LED-skærme. Dukketematikken er gennemført, og hvis Henrik Ibsen og Nora ser med et sted fra, vil de være stolte.

3. Estland

Tommy Cash: Espresso Macchiato

++

Med dette nummer har Tommy Cash, også kendt som Kanye East, formået at pisse hele Italiens befolkning af. Det er en skæg sang, men når han synger ”espresso macchiato por favore” for 623nde gang, smiler man ikke længere. Muligvis refererer titlen til, at man får kaffen galt i halsen, hvis man først lytter til studieversionen, der har fået en gavmild omgang autotune, og derefter hører ham live. Han synger simpelthen rædselsfuldt. Ikke desto mindre leverer sangen et livsmotto, som har potentiale til at vippe live, laugh, love af pinden: ”No stresso no stresso, no need to be depresso.”

4. Israel

Yuval Raphael: New Day Will Rise

++++++

Israel kommer til at få mange stemmer i aften. Det kunne man godt kæde sammen med politik, men i langt højere grad skyldes det en helt igennem dejlig ballade og en smuk vokal. Teksten lyder lidt, som om chatGPT har været inde over, men det bliver en Eurovisionsang sjældent ringere af.

5. Litauen

Katarsis: Tavo Akys

+

Hvis du skynder dig hen til mikroovnen nu, kan du lige akkurat nå at poppe en pose popcorn og gå glip af absolut ingenting.

6. Spanien

Melody: ESA DIVA

+++

Spanien klarer sig sjældent godt i Eurovision, og i år har de sendt en ægte diva, der skal ændre på dette. Jeg tvivler dog på en top-15 placering, for trods en præsentabel sang, masser af charme, selvtillid og hår, der får en L’oreal-model til at brække sig af misundelse, er hun langt fra aftenens største diva. Jeg er møgskuffet over, at hun ikke gentager sit sceneshow fra den spanske finale, hvor hun lige laver helikopteren til sidst (ikke den, du tror).

7. Ukraine

Ziferblat: Bird of Pray

+++

Det er meget sødt, det her. Ikke sådan helt vildt godt, men sødt. Sangen handler om trækfugle, der vender hjem, og det er præcis politisk nok til ikke at være for meget. Gruppens æstetik har noget dragende over sig, og jeg føler mig hensat til et andet univers i de tre minutter, sangen varer. Forsangeren kunne med fordel synge hele sangen på ukrainsk, da hans engelsk er lige så svært at forstå.

8. England

Remember Monday: What The Hell Just Happened

++++

Tornerose, Ariel og Belle er blevet ægte voksne og har haft en vild tur i byen. Jeg er godt underholdt og har stor respekt for de tre sangeres superlækre harmonier i omkvædet, som de til gengæld også får sunget en hel del gange. Sangen skifter tempo oftere, end Eurovisionværter skifter outfits, og den kommer derfor til at fremstå som et rodet medley. Men altså, det ville ikke gøre mig noget, hvis flerstemmig sang blev en mere integreret del af Eurovision, så tak til Remember Monday for at sætte det på dagsordenen.

9. Østrig

JJ: Wasted Love

++++++

Jeg har et ømt punkt for sange, der tør fortælle en historie og ikke er bange for et højdramatisk klimaks. Det er så afgjort tilfældet med årets østrigske indslag, der er en forunderlig blanding af opera og techno, som ganske vist er set før i Eurovision med varierende succes, men sjældent så gennemført som i JJ’s udgave. Det her er kunst. Sangens største svaghed er, at den minder lidt om sidste års vinder, men den er utvivlsomt en kæmpe juryfavorit og ender i top 3. Hvis JJ får overbevist folket også, og hvis han når op på det høje C uden besvær, er han en værdig kandidat til at vippe Sverige af førerpinden.

10. Island

VÆB: Róa

++

Husker du dengang Allan Simonsen kom ufortjent langt i Vild med dans, fordi han høstede seerstemmer sådan lidt for sjov? Det samme må være tilfældet her. Gutterne kunne måske have vundet børne-MGP, men her i Eurovision, hvor der er voksne til stede, kommer de til at rode rundt i bunden af pointtavlen.

11. Letland

Tautumeitas: Bur Man Laimi

+++

Som youtubeprofilen Jai05 så poetisk udtrykker det: Feels like a group of fairies singing to me in the forest. Det her er specielt, men også meget smukt. Især hvis man lukker øjnene, så man undgår at få mareridt af gruppens creepy outfits. Der er en grund til, at vores øjne sidder under øjenlågene og ikke uden på dem.

12. Holland

Claude: C’est La Vie

+++

Nogle sange forelsker man sig i, så snart man hører dem. Det er på ingen måde tilfældet med ”C’est la Vie”, men anden og tredje lytning er mærkbart bedre. Hvis man bad en AI om at producere en moderne Eurovision-sang, ville resultatet være meget lig Hollands bidrag: Et fransk touch, en mors gode råd, en tekst, der ikke stiller store krav til nogen som helst, og et omkvæd, der (lidt dovent) bæres af ”lalala”. I et felt med overraskende få generiske bidrag, skiller den sig ud som et radiovenligt popnummer, og det er svært for alvor at have noget imod den.

13. Finland

Erika Vikman: Ich komme

++

Der er gået tysk swingerklub i Finlands bidrag, som af mange fans allerede betragtes som en Eurovisionklassiker. Tak til Erika for at få min indre sure, gamle, boomeragtige mand frem i lyset. Jeg har kørt teksten igennem Google oversæt, så du ikke behøver, men jeg har for røde ører til at gengive den her. Lad mig bare sige, at hvis du skulle være i tvivl om, hvad titlen refererer til, får du svaret, når Erika til sidst balancerer på en gigantisk mikrofonstang, der spyer ild. Nogen skal jo appellere til laveste fællesnævner. Hun får to stjerner for en imponerende dominans af hele rummet. Om hun kan synge? Det er fuldstændig underordnet.

14. Italien

Lucio Corsi: Volevo Essere Un Duro

++++

Så er vi landet igen. Lucio Corsi, en kloning af lige dele David Bowie og Pjerrot, leverer denne lille, fine sang, der muligvis er lidt for lille og fin til rigtigt at slå igennem hos publikum efter Finlands optræden, men så er det godt, der er en jury. Italien plejer at være garant for kvalitet, og det er også tilfældet i år.

15. Polen

Justyna Steczkowska: GAJA

++

Hvis jeg som 52-årig kan holde en tone, mens jeg drejer rundt om mig selv adskillige gange iført høje hæle og derefter formår at gå lige, ønsker jeg mig ikke mere her i livet. Hatten af for Justyna. Men hvorfor i alverden er dragen Smaug fra Hobitten en del af hendes sceneshow?

16. Tyskland

Abot & Tynna: Baller

++

En med for meget fritid på Reddit har regnet ud, hvilken vokal spændvidde de forskellige Eurovisionsange kræver, og Tysklands sang bevæger sig kun inden for lidt over en oktav. Det er på en måde ret sigende. For der sker ikke så meget. Det er Eurovisions svar på en napoleonshat. Den er ingens favorit, er lidt tør og kedelig og efterlader dig ikke med sindsoprivende smagsindtryk, men du spiser den da, hvis den ligger på et fad foran dig. En moderne schlager, som muligvis rammer TV Charlie om 45 år.

17. Grækenland

Klavdia: Asteromáta

+++

Aftenen byder på adskillige fremragende ballader, og her hører Grækenland ikke til blandt de bedste, selvom Klavdia uden tvivl har et stort sangtalent. Det hele er bare lidt for kedeligt, og man når at døse hen. Ærgerligt, for med en anden sang havde jeg set hende komme langt. I det mindste har hun nogle flotte briller.

18. Armenien

PARG: SURVIVOR

+

Så er det blevet tid til en toiletpause, medmindre du har lyst til at overvære en meget svedig armener løbe rundt på og slynge om sig med sproglige blomster såsom ”I’m a survivor, stay aliver”.

19. Schweiz

Zoë Më: Voyage

+++++

Eurovision er glitter, vindmaskiner og vanvittige sceneshows. Men Eurovision er også inderlighed, nærvær og en påmindelse om livets skrøbelighed. Tak til Zoë Më for at give plads til den helt enkle sang, som samtidig løfter sig undervejs og får en lille tåre frem i øjenkrogen. Hun er ikke en stor sanger, men det kræver sangen heller ikke.

20. Malta

Miriana Conte: Serving

+

Miriana er blevet bedt om at censurere sin sang, da et af ordene lød som et britisk ukvemsord (og desuden minder lidt om hendes efternavn…) I stedet er der nu et akavet hul i sangen. Desværre skal der fjernes væsentligt flere ord, hvis Maltas bidrag skal falde i denne gamle, sure mands smag. Sangens pre-chorus er pænt lækkert og bygger op og bygger op – til Miriana, der bouncer på en kæmpe yogabold. Århundredets største antiklimaks og aftenens mest overvurderede sang uden tvivl. Er der overhovedet et omkvæd?

21. Portugal

NAPA: Deslocado

++

Til alles overraskelse kvalificerede Portugal sig til finalen og beviste endnu engang, at det godt kan betale sig at gå sine egne veje ift. valg af genre. Man må tage hatten af for deres mod og autenticitet. Det her kan gå hen og blive en sang, der vokser på mig, men lige nu er jeg ikke imponeret og tager en lur i stedet.

22. Danmark

Sissal: Hallucination

+++

Den havde vi ikke set komme. Bookmakerne havde dømt Sissal ude, men nu jubler hele befolkningen over, at finalen endelig bliver med dansk deltagelse. For det er nemlig mere værdigt at ligge og rode rundt i bunden af pointtavlen end ikke at kvalificere sig. Sissal tager kegler blandt de øvrige deltagere for sin ekstroverte personlighed og er blevet tætte venner med flere af dem, hvilket man jo som dansker kan være lidt stolt af. Der er ingen tvivl om, at hun har en stor stemme, men det ændrer ikke på, at sangen er middelmådig.

23. Sverige

KAJ: ”Bara bada bastu”

++++++

Når verdenssituationen er, som den nu engang er, kan man udnytte sine tre minutter til at sende mere eller mindre implicitte politiske budskaber afsted, smugle flag med op på scenen, skrive slogans på sin krop og alt det der. Man kan også synge en sang om, hvor lækkert det er at tage i sauna. Glæd dig til en kreativ sceneudsmykning, til dansere iført håndklæder og til at synge ”vi skal bara bada bastu, bastu” hele næste uge og måske resten af livet. Sveriges sang vinder uden tvivl televoten, så kun en humorforladt jury kan sætte en stopper for, at Eurovision afholdes på svensk grund næste år.

24. Frankrig

Louane: Maman

+++++

Man kan altid regne med Frankrig, når der skal produceres ballader, og de har efterhånden mange af disse på samvittigheden i Euroviosion sammenhæng. Louane er en dygtig sanger, der kan formidle et budskab og få juryen til at savle, så vi kommer til at se hende i top 5.

25. San Marino

Gabry Ponte: Tutta L’Italia

+++

Her er tale om en rigtig banger, som bliver siddende på hjernen efterfølgende i lidt længere tid, end hvad der er behageligt. Vi er ved at være nået til enden på de 26 bidrag, så på nuværende tidspunkt er det tiltrængt med en opkvikker.

26. Albanien

Shkodra Elektronike: Zjerm

+++

Her har vi den sang, der har mindst karaokepotentiale i år. Der er muligvis en melodi et sted, men den er svær at finde. Eurovisionfans er glade for den og benytter ord som masterpiece og art til at beskrive sangen. I starten tænkte jeg, at de nok ikke havde hørt om Kejserens nye klæder, men jeg må indrømme, at jeg er begyndt at få smag for albansk folkemusik. Det sker jo hvert år: Eurovision udvider horisonten, hvad enten man bryder sig om det eller ej.

Vi er nu nået igennem aftenens sange, og mon ikke Eurovision rykker til Sverige igen næste år, selvom de nok kunne tænke sig at holde en lille pause efter at have været værter i 2024. De er simpelthen nødt til at følge Danmarks eksempel og skrue ned for kvaliteten, hvis det nogensinde skal lykkes dem at lande uden for top 10. Jeg spår desuden gode placeringer for Frankrig, Finland, Østrig og Israel med Albanien som mulig dark horse.

God finaleaften derude!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og få de seneste artikler direkte i din indbakke